Så sidder jeg her i min sofa i Dragør. Her har jeg siddet siden torsdag aften, efter min far kom og hentede mig i Humble, da jeg lå med.. rundt regnet.. nok.. VERDENSHISTORIENS værste influenza. I hvert fald.. sådan næsten.. Så torsdag eftermiddag måtte jeg med tung mine, feber og en hovedpine, der fik det til at knage, vende snuden mod de sjællandske landskaber. Som svimmelhed og hovedpine erstattede følelsen af lettelse og fortrydelse hinanden. Lettelse, fordi jeg jo var syg som en i helvede, og i øvrigt gerne ville lidt på afstand af den anspændte, stressede stemning Musikefterskolen i Humble huserede, som et resultat af årets musical. Fortrydelse, for.. Var det nu rigtigt at gøre? Hvem kunne vide hvor mange dage der skulle gå, inden jeg igen kunne se mine bedste efterskole venner? Jeg havde besluttet mig for, at et par dage nok ville være end rigeligt, og satsede på, at jeg kunne tage tilbage søndag. Jeg havde været optimistisk hele lørdagen, for jeg var faktisk kun snottet nu, og mente selv, at jeg kunne være mig selv bekendt at tage tilbage næste dig. Men. Min forræderiske krop. Jeg stod lørdag aften og børstede tænder, og blev pludselig ramt, som et lyn fra en skyfri himmel, af kvalme. Jeg flåede tandbørsten ud af munden, og tømte hele min lørdag i kummen, og så det skylle væk. Hvorfor nu det? Og natten skulle vise sig at være et helvede; jeg lukkede stort set ikke et øje før klokken fem, da jeg havde en smertefuld, brændende fornemmelse i maven. Så at komme tilbage søndag.. Det fik jeg iiiiikke lov til, det gjorde jeg iiiiikke.
Og nu sidder jeg så her. Velvidende, jeg først skal tilbage OM EN UGE! Nemlig! Først på mandag! Der er forlænget weekend på torsdag, så det kan alligevel ikke betale sig at tage tilbage, for så derefter at tage hjem igen et par dage senere. Heldigvis har jeg en aftale med Viola, om, at jeg tager til Odense torsdag, og så tager vi, og en masse andre Humblere til noget i Odense der hedder Of The Hook, hvor en fra vores efterskole skal optræde med noget awesome rap. Det bliver fedt at se dem alle igen, hvis jeg altså er rask til den tid.
Og det har jeg bare at være!
Ha' det godt!
