Har for første gang set Empire Of The Sun. Fuuuuuuuuuuuuuuuuuuck. En af de bedste film jeg længe har set. Det er en ældre Steven Spielberg film (han har seriøst lavet ALLE film, ser det ud til!), hvor en meget ung Christian Bale spiller sin debut som den britiske dreng Jim/Jamie, der er født og opvokset i Kina, i en rig familie. En dag besætter Japan Kina, og på deres flugt, bliver Jim væk fra sine forældre. Herefter må han, med sin utrolige vilje til at overleve, klare sig alene, og ender i en japansk fangelejr, hvor han arbejder sammen med en masse andre, tidligere velhavende mennesker. Christian Bale bærer filmen fremragende. Det er godt nok den bedste præsentation jeg har set på film, af en dreng i den alder. Den film er smuk. Jeg skal meget snart se den igen, kan jeg mærke. Det er en af den slags film, hvor man ikke ved om man skal græde eller grine, fordi følelserne og indtrykkene strømmer rundt i kroppen på en, og latteren sidder i maven, og kommer ud af munden som rolige suk. Solens Rige (den danske titel) var virkelig betagende, rørende, fremragende, skøn, fantastisk. Jeg kunne blive ved. Lov mig, at du ser den (og hvis du har: se den igen!)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar