BEMÆRK: Kan indeholde spoilere!
I Harry Potter og Dødsregialerne del 2 står Harry, hans venner og resten af troldmandsverdenen overfor det endelige opgør mod Voldemort og mørkets magter. De er tvunget til at forsætte jagten på de sidste Horcruxer, for foruden at tilintetgøre dem, kan de ikke tilintetgøre Voldemort. Og de har travlt, for Voldemort's magt vokser kun, da han nu har fået fat i Oldstaven, som er en af de tre Dødsregialer. Oldstaven er uovervindelig, og den troldmand eller heks, der besidder oldstaven, skulle ligeledes være uovervindelige, så længe de har staven. Derudover har Voldemort fundet ud af, at Harry har destrueret størstedelen af hans Horcruxer, og presset for at finde de sidste er nu endnu større end før.
I modsætning til de andre film der (trods deres awesomeness) kan være en smule langtrukne, er der skruet op for tempoet i den sidste, og man keder sig bestemt ikke! I de 2 timer og 10 minutter filmen varede, tænkte jeg ikke på et tidspunkt på "hey.. nu har vi også set det.." eller "ja, godt nok, og hvad så nu?", jeg nød den i fulde drag, og jeg håbede lidt på, at den kunne vare lidt længere. Intensiteten er på sit maksimale størstedelen af filmen.
Kampen på Hogwarts er fantastisk illustreret, og man ånder lydløst og anspændt på biografsædet, mens bassen bumper i brystkassen på en, i takt med, at stærke besværgelser bliver kastet mod en gigantisk kuppel der dækker Hogwarts som beskyttelse. Og da skjoldet er nede, og murene bliver sprængt til ruiner, sidder man man 3D-brillerne på næsen, mens murbrokker og støv flyver rundt om hovedet på én. Filmen kører med en utrolig fart, og den går hånd i hånd med handlingen, så det er bare om at have styr på sin Harry Potter, ellers kan det blive en anelse forvirrende.
Det var en vild oplevelse at se den sidste Harry Potter film. I skal vide om mig, at jeg har en stor passion omkring Harry Potter. Jeg har læst alle bøgerne adskellige gange, og jeg kan samtlige replikker fra filmene i hovedet. Så for mig var det at se den sidste Harry Potter film meget underligt. Jeg er vokset op med Harry Potter. Det er første gang i hele mit liv jeg er gået ud af biografen, efter at have set en Harry Potter film, hvor jeg ikke har tænkt "Fuck, hvor var den god, men fuck, hvor kan jeg dog bare ikke vente på at se den næste!!!!". Denne gang blev der ikke budt op til den slags tanker. Jeg har det som om, noget i mit liv er fuldendt (jeg sagde jo, at jeg var passioneret om det her). Efter at have set den her film, var det eneste jeg kunne tænke "WOOOOOOOW!?!?!?!?!" men også "Wow, det var så det, eller hvad?"
Nu kommer der altså lige en spoiler, så hvis du ikke aner hvad der sker i 7'eren, og gerne vil se filmen og bliv overrasket, så læs ikke det her!
I epilogen til sidst, hvor vi ser, hvad der er sket 19 år senere med Harry og Ginny, Ron og Hermione, efter de har fået besejret Voldemort, ser vi dem på Perron 9 3/4, hvor de er ved at sætte deres egne børn på Hogwartz Ekspressen. Der bliver spillet en melodi, der også var med i 1'eren. Det var altså nostalgi. En fantastisk følelse. Og som de jo siger "turen standser først ved starten". Sandt. Så sandt.
Jeg kan varmt (fuck! Varmt kan ikke gøre det: GLOHEDT) anbefale alle at se Harry Potter og Dødsregialerne del 2! Og har man ikke set filmene i et stykke tid, så gør jer selv en tjeneste, og find tid til at se dem igen, og genopfrisk handlingen, for så at se den sidste film, for den er EPIC! Og hvis du ikke kan lige Harry Potter, så forstår jeg ikke, hvorfor du har brugt 5 minutter af dit liv på at læse det her.......
Jeg var høj da jeg gik ud af biografen. Dette var finalen. Det var slutningen på en æra. Og for fanden! Det var et brag af en afslutning!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar